13. Bataljon bliver atter regiment
Af Keller Nielsen
I Slesvigeren nr. 4/2021 beskrev jeg kort 2. Regiments og 13. Bataljons historie fra 1778 til 1950. Formålet med dette indlæg er – efter opfordring – i korthed at beskrive udviklingen herefter frem til i dag.
I 1951 kom en ny hærlov, som skulle bidrage til hærens opbygning efter 2. Verdenskrig. I 1949 havde 13. Bataljon som den første fået de slesvigske løver som mærke, men allerede 1. december samme år overtog regimentet 13.’s gamle navn fra 1785, Slesvigske Fodregiment, og alt personel anlagde de slesvigske løver. 3., 18. og 22. bataljon blev nedlagt, og regimentets tre bataljoner fik herefter betegnelserne I, II og III/Slesvigske Fodregiment (SLFR). Den skelsættende begivenhed markeredes den 30. november 1951 med en parade, hvor regimentschefen modtog 13. Bataljons fane, og de øvrige faner blev tilhyllet. Dermed var 2. Regiment ”lagt i graven” efter at have eksisteret siden 1880. 1950’erne var i øvrigt præget af oberst Gabel-Jørgensens omfattende indsamlingsvirksomhed, som vi i dag kan glædes over, og herunder opbygningen af Parolefondets formue. Det blev ude i byen påstået, at Haderslevs omkørselsvej, der blev indviet i 1957, blev etableret for at undgå ”tiggeren på bakken” (obersten på Christiansfeldvej). Desuden blev de traditionsbærende arrangementer og ceremoniel etableret, som vi kender så godt i dag med Lysfesten som det absolutte højdepunkt.
I 1960 kom en ny forsvarslov, som reducerede antallet af regimenter og bataljoner i dækningsstyrken, alt for at finansiere en materielmæssig modernisering. Her mistede regimentet sin dækningsbataljon, idet I/SLFR blev overført til mobiliseringsstyrken, hvor II/SLFR allerede var. Herefter skulle regimentet fra 1962 – skulle det vise sig – være uden dækningsbataljon i 29 år.
Fra det nedlagte 9. Regiment i Tønder overtog regimentet Stabskompagni/Vestre Korps (senere Stabskompagni/LANDJUT), Stabskompagni/1. Jyske Brigade og Panserværnskompagni/1. Jyske Brigade. Herudover fik regimentet opstillingspligt for tilsvarende enheder i 3. Jyske Brigade, som var en ren mobiliseringsbrigade.
Regimentets tid som operativ myndighed var slut. Regimentet var således alene uddannende myndighed for enheder, som i krig skulle føres af andre myndigheder. Regimentschefen blev dog tillige chef for Region III, hvorved regimentet bevarede en operativ opgave. Søgårdlejren blev overtaget fra 9. Regiment og blev hjemsted for Stabskompagni/Vestre Korps samt I/SLFR mobiliseringsbeholdning. II/SLFR fortsatte uddannelse af værnepligtige, der blev uddannet til andre myndigheder, og bataljonen uddannede også garnisonstropper til hele Vestre Landsdelskommandos område.
Fra oktober 1970 blev der uddannet i alt fire motoriserede infanterikompagnier – et om året – til I/Kongens Jyske Fodregiment indtil 1973, hvor værnepligten blev reduceret yderligere til ni måneder, og Troppeplan 73 blev iværksat med overgang til stående styrke i de aktive enheder. Det var afslutningen på indkaldelse af værnepligtige til regimentet. Stabskompagni/3. Jyske Brigade blev oprettet i stående styrke i 1975, hvor Stabskompagni/1. Jyske Brigade blev overført til Fredericia. Panserværnskompagni/1. Jyske Brigade blev ændret til Panserværnskompagni/SLFR og blev uddannelsessted for panserværnsenheder til 1., 2. og 3. Jyske Brigade. Slesvigske Fodregiment havde endvidere uddannelsesansvar for konstabelelever, der skulle forsyne en række jyske infanterienheder med personel. Ambitionen om – i forbindelse med Troppeplan 73 – at etablere en panserinfanteribataljon i Haderslev, hvilket der ellers i slutningen af 60’erne var lagt op til, blev altså ikke opfyldt. Ved regimentets 200-års jubilæum i 1978 bestod regimentet således af 3. Stabskompagni/Brigade, Panserværnskompagniet og Stabskompagni/Region III samt musikkorpset, idet Stabskompagni/LANDJUT blev nedlagt i august 1978. Et lille regiment med stor risiko for at blive nedlagt.
I begyndelsen af 1980’erne blev en omfattende renovering og tilbygning af kasernen gennemført, en renovering, som havde rødder i Troppeplan 73 og de tidligere ambitioner om at etablere en infanteribataljon på kasernen. Sådan skulle det som bekendt ikke gå, og regimentet var gennem 80’erne ved at blive sultet ihjel, idet enkelte uddannelseskompagnier fra Kongens Jyske Fodregiment og senere Fynske Livregiment imidlertid blev indkaldt til Haderslev for at skabe lidt liv.
Ved forsvarsforliget 1989 blev det besluttet, at de tre regimenter, Fynske Livregiment, Kongens Jyske Fodregiment og Slesvigske Fodregiment skulle sammenlægges i Haderslev under navnet Slesvigske Fodregiment. Bataljonen, indkaldt 1. august og 1. oktober 1991, blev først benævnt Uddannelsesbataljon/SLFR og senere I/SLFR, som var en panserinfanteribataljon under 1. Jyske Brigade. I perioden bidrog regimentet også til friskning af enheder i mobiliseringsstyrken og lokalforsvaret.
Ved forsvarsforliget 1999 besluttedes det at nedlægge Slesvigske Fodregiment, idet det sidste hold soldater ved regimentet blev indkaldt i 1999. Regimentet blev nedlagt med udgangen af 2000.
I perioden indtil regimentets genoprettelse i 2019 husede kasernen herefter primært operative stabe, herunder Danske Division og 1. Brigade samt en telegrafbataljon og Slesvigske Musikkorps, som efter en navneændring kom under Telegrafregimentet.
Siden 2019 har en let infanteribataljon været under opbygning med tre lette infanterikompagnier og et stabskompagni. Bataljonen er operativt tilknyttet 2. Brigade i Slagelse. Slesvigske Musikkorps er ”kommet hjem”, og regimentschefen er ud over at være garnisonskommandant også tjenestegrensinspektør for kamptjeneste (TIKA) med et lille element til at håndtere opgaven. I garnisonen er også en NATO kommunikationsenhed med tilhørssted i nye faciliteter på Louisegården ved øvelsespladsen. Linjebataljonen benævnes XIII Lette Infanteribataljon, og regimentet anvender også de gamle bataljonsbetegnelser fra 2. Regiment. Således benævnes reserveentiteten XXII Bataljon, de ikke aktive som soldaterforening mv. benævnes III Bataljon. En fremtidig uddannelsesbataljon vil blive benævnt XVIII Bataljon. Regimentet viderefører alle traditioner og ceremoniel fra det tidligere regiment, ligesom regimentet er sit ansvar meget bevidst i forhold til historien fra Fynske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment.