2024 – et historisk år – vi må tro på det gode uden at være naive

Prisen for frihed kan aldrig blive for høj” Anders Fogh Rasmussen

Kære soldaterkammerater og læsere af Slesvigeren Vi er nået ind i 2024. For nogle er det måske bare et år blandt de mange i en endeløs række. Men 2024 bliver et historisk år, som bliver afgørende for verdenshistorien. Der skal være præsidentvalg i USA, og udfaldet af valget bliver afgørende for sikkerhedssituationen og sammenhængskraften i den frie verden, som vi i Danmark endnu tilhører, men hvilket vi ikke må tage for givet. Hvorfor er valget i USA så afgørende? Der er en kræftknude i det amerikanske samfund, som har udviklet sig gennem en årrække, og som er symboliseret ved den ene af præsidentkandidaterne. USA er et land med stadigt større interne modsætninger og spændinger, som har potentialet til at ødelægge landet. Udfaldet af præsidentvalget vil være afgørende for, om sygdommen kan betragtes som uhelbredelig, eller om den kan holdes i ave. Og udfaldet vil være afgørende for, om USA fortsat kan betragtes som en loyal allieret i NATO. Siden 1917, da USA trådte ind i 1. Verdenskrig, har Europa, men også den øvrige verden, været afhængig af USA som garant for vores sikkerhed og frihed. Europæerne har aldrig været i stand til at tage vare på egen sikkerhed, hvilket de mange krige gennem århundreder vidner om. Selv efter 2. Verdenskrig, hvor meget blev gjort for at forhindre fremtidige krige, har USA måttet træde til, når der var konflikter i Europa, hvilket konflikten på Balkan i 1990’erne også vidner om. 2024 – et historisk år – vi må tro på det gode uden at være naive Huskeliste 09. apr. Arrangementer 18. apr. Dybbøldagen 23. apr. Slaget v/Kolding (Christiansfeld) 4. maj Haderslev Domkirke 4. maj Lysfest 5. maj Skamling (eftermiddag) 25. maj Jubilarstævne 30. juni Bjerningdagen 10. juli Tyrstrup Kirke (aften) 25. juli Isteddagen (kl. 8:30 Flensborg Gl. Kirkegaard) 5. sep. Flagdag for Danmarks udsendte 1. okt. Slesvigske Fodregiment 246 år 11. nov. Våbenstilstandsdagen 106 år. Haderslev 4. dec. Slaget ved Boden 1813 konflikter til globale konflikter. For europæerne er det således et afgørende år, hvor landene i EU må vise, om de er i stand til at investere så meget i sikkerhedsarkitektur, militær kapacitet og politisk vilje, at  skulle det ske, at USA ikke længere kan betragtes som en loyal allieret – europæerne selv kan varetage egen og nabo landes sikkerhed. Lige nu er der desværre ikke meget, der tyder derpå; trods de politiske lederes udmeldinger. Men bevidstheden om problemets omfang er klart til stede, hvilket giver os håb. Det er bare vanskeligt at forestille sig, at vi skal omstille vores velfærdssamfund til en krigsøkonomi. Men det er faktisk det, der er behov for, hvis vi skal lykkes. Den erkendelse ser endnu ikke ud til at være nået til de europæiske ledere. Til trods for politiske udmeldinger om at have nået NATOs krav om to procent af BNP til forsvar lever ingen af de europæiske lande reelt op til kravet om et troværdigt for svar i en verden af i dag. Det gør os utroligt sårbare i en verden, som udvikler sig mod multipolaritet, hvor truslerne mod vores fri hed ikke bare repræsenteres ved Putins Rusland, men også og især ved Kina samt nye stormagter som bl.a. Indien. Globalt set ud gør de frie lande en stadigt mindre del af den globale økonomi, og dermed bliver den globale indflydelse også mindre. Vi ser det bl.a. i FN, som har udviklet sig til at være en i vid udstrækning dys funktionel organisation på grund af et flertal af ikke demokratiske lande og med Kina og Rusland som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet. Det kræver et stærkt og beslutsomt europæisk sammenhold at håndtere denne udvikling, og det kan bedst ske i et stærkt transatlantisk bånd. Verden har ikke været mere usikker siden 2. Verdenskrig end nu med en stor risiko for spredning af mange regionale Vi må derfor håbe, at det gode vinder, men vi må ikke være naive og skal derfor forberede os på det værste scenarie. For vores soldaterforening bliver det forhåbentligt et godt år med højdepunktet ved jubilarstævnet lørdag den 25. maj, hvor vi vil fejre vore jubilarer med maner. Derudover er der de mange mærkedage, hvor vi deltager og stiller med faner. Desværre bliver der ikke afholdt flere Forsvarets Dag på Kronborg, idet udvalget bag har meddelt, at arrangementet har været holdt for sidste gang i 2023. Det er trist, da det jo var et arrangement, som er startet af vores forening for mere end hundrede år siden. Men vi må også erkende, at tilslutningen gennem årene har været dalende, og at vi har haft stadigt sværere ved at sende en busfuld sønderjyder til Kronborg. Vi, der har oplevet arrangementet, har en masse gode minder fra de unikke historiske omgivelser og de gode frokoster. Til gengæld håber vi på stor deltagelse i Isteddagen den 25. juli på Flensborg Gamle Kirkegård med efterfølgende mor genkaffe på Generalkonsulatet, hvor vi bl.a. mindes vore helte fra Slaget ved Isted i 1850, det største slag i danmarkshistorien, med general Schleppegrell, oberst Læssøe og chefen for 13. Bataljon, oberst Trepka, blandt de faldne. “Fordi frihed er værd at kæmpe for”

Med kammeratlig hilsen Keller Nielsen