De fleste slesvigere med et lidt lavere stelnummer, kan huske de gamle dages efterårsmanøvrer, hvor hæren trænede med stort og småt, og hvor det hele bimlede og bamlede i det ganske ind- og udland i civilt og militært terræn. Det var store øvelser – en brigadeperiode i Oksbøl var ”standard” – med internationale islæt med både danske og udenlandske enheder. Det var med enheder fra alle værn og med hjemmeværnet. Så der blev trænet ”joint” med sø-landsætninger, luft-landsætninger, close air support med meget mere – og med alt det gode læring, det medførte. Alt var jo som bekendt meget bedre i gamle dage – og jeg tænker en del af jer læsere lige nu tænker på en eller anden sjov oplevelse på en stor øvelse; eller en laaang periode, man lå i BSO J

Den tid er ikke tilbage – og det kommer den jo heller ikke sådan én til én, for verden flytter sig hele tiden. Men vi kan nu konkret se udviklingen, hvor koalitionen igen lægger meget mere vægt på det kollektive forsvar. Finland og Sverige er blevet medlemmer af NATO, og det er jo også et eksempel på verdens foranderlighed; og helt konkret betyder det, at Østersø-regionen i et sikkerhedsperspektiv har ændret markant karakter med allierede ”hele vejen rundt”. Lidt mere jordnært betyder det, at konteksten for dansk deltagelse i afskrækkelsen af Rusland på Nato’s østlige flanke nu ser anderledes ud.   

Slesvigere med dagens stelnummer deltager også i afskrækkelsen. I dette nummer af Slesvigeren kan I bl.a. læse om XIII bataljons forrygende øvelse i Estland: ”Spring Storm”, hvor mange soldater og enheder fra forskellige nationer kunne træne sammen i civilt terræn. Det kom der meget godt ud af: en klargøring i – og deployering fra Danmark, en klargøring i Estland, en øvelse hvor slesvigerne – sammen med blandt andre amerikanere – var ”på” i en lang øvelsesperiode i ukendt terræn over for en fjende med grej, køretøjer og uniformer, man ikke lige ser hver dag i Danmark. Og så selvfølgelig afslutning, oprydning og re-deployering. Mange, mange discipliner vi i lange tider ikke har trænet lige på den måde – og hvor det kun er gode hoveder, samarbejde og erfaring, der bringer os nogenlunde sikkert igennem. Godt gået af alle; og jeg tillader mig at fremhæve de logistikere fra XIII og regimentet, som – som logistikere jo altid gør – får alt dét bagved til at virke.   

Delpakke 2 i forsvarsforliget er der sikkert mange, der har læst med interesse. Jeg vil gerne understrege, at der selvfølgelig er mange endnu uafklarede forhold i aftalen f.s.v.a. personel, materiel, etablissement m.m. Sådan er det bare, når politik skal omsættes til virkelighed. Men nu kan arbejdet med afklaring og omsætning til konkrete planer i Forsvaret og Hæren, herunder for SLFR, komme i gang, og så bliver det muligt at sige noget konkret om fremtiden for os på Haderslev Kaserne og ved Slesvigske.

Umiddelbart ser det meget positivt ud for Haderslev Kaserne og ved Slesvigske. Dels med oplæg til en ordning for værnepligten, med flere værnepligtige og med en længde på 11 mdr. som vi forhåbentlig kan blive en del af, dels er XIII bataljon konkret nævnt:

”Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.”

Det er meget positivt, at vi får bekræftet, at XIII bataljon SLFR skal videreføre og tilmed styrke opbygningsarbejdet som let infanteri – det vi her på farmen kalder for eliteinfanteri. Det er en anerkendelse af, at XIII er et relevant, selvstændigt værktøj, men også – synes jeg – en anerkendelse af det store arbejde, der er gjort hidtil! At der tilgår køretøjer, er helt naturligt i forhold til at kunne operere i verdens brændpunkter.

Aftalen omtaler ligeledes en række nødvendige tiltag inden for HR. Ud over en styrkelse af værnepligten, skal der indføres en ny og mere attraktiv ansættelsesform for sergenter og konstabler (herunder for faglærte konstabler) samt en ny officersuddannelse, der gør det nemmere for stampersonel og mellemledere at starte på.

Lysfesten 4. maj var en stor oplevelse og i min vurdering en succes, hvor regimentet og herunder ikke mindst SMUK kunne vise sig fra den bedste side ift. markering af befrielsesaftenen. Alt klappede og jeg håber I var mange, der kunne være med. Næste store aktivitet på den traditionsbærende side er i Braine i Frankrig, hvor vi er med til at markere 100 års jubilæet for den Sønderjyske kirkegård samt bisætte en sønderjyde, der måtte kæmpe på tysk side i 1. verdenskrig. Begge de her nævnte aktiviteter sker i et godt og tæt samarbejde med bl.a. kommunen og soldaterforeningen.

Et godt samarbejde med præsidenten for Soldaterforeningen er nået i mål; en stor og dybfølt tak til vores alles Keller, der har ydet en uvurderlig indsats for soldaterforening og regiment. Og en stor tak for at stille op for fællesskabet til Thorbjørn Phillipsen – ny mand forrest i aksen!

VAAGEN OG TRO

1. Nygaard

Oberst / Chef