Bestyrelsen i soldaterforeningen holdt den 3. maj seminar på Dybbøl Mølle.
Formålet var at drøfte den fremtidige udvikling for soldaterforeningen og herunder ideer og tiltag. Endvidere var seminaret en anledning til at klæde vores nye præsident, Thorbjørn Philippsen, på til opgaven som præsident.
Som inspirator var inviteret forstanderen for Idrætshøjskolen i Sønderborg, Michael Willemar. Han gav et særdeles levende og inspirerende indlæg med fokus på, hvorledes man udvikler en organisation med frivillige.
Det var en god dag i fantastiske historiske rammer på Dybbøl Banke.