Kenneth Stenum kunne d 1 april i år fejre sit 40 års jubilæum i musikkorpsets.
Kenneth er fynbo og nåede kun et par år på det Fynske Musikkonservatorium, inden
han som 19 årig vandt stillingen som solo cornettist ved Slesvigske Fodregiments Musikkorps i 1984. Han skiftede senere til solo trompet og de sidste år, har han også varetaget jobbet som Stabstambour.
Inden fredagsparaden d 5. april holdt chef SLFR Oberst Lars Nygaard holdt en tale for Kenneth Pultz Stenum, hvor han bl.a. roste ham for hans mange signaler til parader og kransenedlæggelser, som han gør med stor sikkerhed og professionalisme. Takkede ham for hans mangeårige indsats, hvorefter han kunne overrække Kenneth et diplom, som var underskrevet af den nylige afgåede forsvarsminister.
Kenneth trakterede derefter SMUK samt inviterede gæster med et solidt morgenbord med dertil hørende snaps og bitter med en advarsel om, at han ikke ville se musikerne indtage mere end én genstand, hvis de ville deltage i den efterfølgende parade.