3.Bataljon

Bataljons historie 1842 – 1940

Med deltagelse i krigene 1848-50 og 1864 samt kampene den 9. april 1940

Af Keller Nielsen

I tidligere indlæg i Slesvigeren har jeg kort beskrevet 2. Regiments og Slesvigske Fodregiments historie fra 1778 frem til i dag, bl.a. med udgangspunkt i 13. Bataljons historie. Formålet med dette indlæg er i korthed at beskrive 3. Bataljons historie fra sin oprettelse i 1842 frem til 1942, idet 3. Bataljon i dag især huskes for sin indsats i Haderslev den 9. april 1940, men har indlagt sig hæder ved mange andre lejligheder.

I 1842 kom en ny hærordning, som betød en større reduktion af hæren. Regimenter blev nedlagt og erstattet af bataljoner, som blev indordnet i brigader. Herved opstod således 3. Linie-Infanteri- Bataillon med 640 mand på rødderne af 2. Liv-Regiment og 3. Liv-Regiment med garnison på Sølvgadens og Kvæsthusgades Kaserne i København og med oberstløjtnant Redsted som chef.

Bataljonens mandskab gjorde ikke blot tjeneste i København, bl.a. til bevogtning af forbrydere eller såkaldte ”slaver” i stokhusene, men også som besætning i Korsør, på Trekroner og på krigsskibe. Mandskab fra 3. Bataljon deltog således i korvetten Galatheas kendte jordomsejling i 1845 og mange andre togter.

1. Slesvigske Krig

Den 20. januar 1848 døde Christian VIII og fulgtes på tronen af Frederik VII. Men allerede da ulmede oprøret i hertugdømmerne, hvor Prinsen af Nør stillede sig i spidsen for oprørshæren. I de sidste dage af marts 1848 samlede han hæren ved Flensborg for at rykke op i Jylland. Den 6. april veksledes de første skud ved Rinkenæs, hvor den første danske soldat faldt. Hans navn ”Seier” betragtedes af danskerne som et godt varsel for krigen.

3. Bataljon var i april 1848 indsat ved Slesvig og siden som arrieregarde i det nuværende Sønderjylland, indtil den blev indsat på Dybbøl den 28. maj 1848 med en dansk sejr til følge. I april 1849 efter ophør af en længere våbenhvile var 3. Bataljon igen indsat omkring Sønderborg og Dybbøl. Under Slaget ved Kolding 23. april var bataljonen reserve. Under udfaldet fra Fredericia den 6. juli indlagde bataljonen sig stor hæder under angreb og forfølgelse af fjenden. Slaget resulterede i en ny våbenhvile. Slaget ved Isted den 25. juli 1850, som var det sidste større slag i krigen, blev særdeles blodigt, men også hæderfuldt, for 3. Bataljon i det, der beskrives som ”denne for Bataillonen saa smukke, men dyre, Kamp”.

I perioden 1852-1862 var 3. Bataljon forlagt til Altona med den sidenhen berømte P.H.C. du Plat som chef.

I 1862 gik det så tilbage til København efter at have vist dansk tilstedeværelse i den sydligste del af hertugdømmerne.

2. Slesvigske Krig

I erkendelse af en mulig forestående krig blev alle bataljoner i hæren omdannet til regimenter med hver to bataljoner. 3. Bataljon blev således til 3. Regiment, hvis første indsættelse i kamp var ved Mysunde den 2. februar 1864, hvor det lykkedes at afvise et preussisk angreb. Regimentet deltog efterfølgende i den danske tilbagetrækning fra Dannevirke til Dybbøl, hvor regimentet deltog i en række forpostfægtninger frem mod 18. april.

Den 18. april var 3. Regiment indsat i Brohovedskansen ved Alssund, og under tilbagetrækningen til Als forlod regimentet Sundeved som sidste danske enhed. Under angrebet på Als den 29. juni var regimentet reserve og blev indsat i kampene omkring landsbyerne Kær og Ulkebøl med store tab til følge.

Datiden betegnede indsatsen således: ”Vore Tropper kan være stolte af deres Deltagelse i Krigen, og 3. og 18. Regiment hører til de kækkeste og bedste Afdelinger, hvis Navne efter Kampene ved Mysunde, Dybbøl og Als er på alles Læber”.

Kronborgtiden

I tiden fra 1868 til 1923 var 3. Bataljon garnisoneret på Kronborg; fra 1880 som en del af 2. Regiment sammen med 18. og 22. Bataljon. At forestille sig eks. den i dag smukke Riddersal indrettet opdelt i højde og længde til belægningsstuer er vanskeligt. Men sådan var det. Kronborg var en kaserne med alt, hvad der til hører. Men en fantastisk oplevelse har det været for soldaterne i disse smukke omgivelser. Genforeningen og behovet for enheder i Sønderjylland bragte Kronborgtiden til ophør, ”en Tid som der altid vil vedblive at staa Glans om”.

3. Bataljon i Haderslev og 9. april 1940

I 1923 rykkede 3. Bataljon til Haderslev, idet 2. Regiment blev fordelt på kasernerne i Sønderborg og Haderslev. I en periode var det nødvendigt at have enheder i Søgård, da Haderslev blev fyldt op med enheder som følge af hærloven af 1932, som også bragte 13. Bataljon fra Viborg til Haderslev.

Den 9. april 1940 var 3. Bataljon indsat i Haderslev for at forsvare overgangene over Haderslev Fjord og Dam. Bataljonen mistede fire soldater og fem sårede under kampene ved Sønderbro og Gammelting.

Var 9. april 1940 en sorgens dag for Danmark, så rummede den dog for bl.a. 3. Bataljon det lyspunkt, at bataljonens unge mandskab havde været med til at levere bevise for, at den danske soldat af 1940 var god nok. Han havde gjort sin pligt fuldt ud, stod på den plads, hvor han blev sat, og opfyldte de krav, der blev stillet til ham.

I dag lever minderne om 3. Bataljon i bedste velgående. Den tidligere III. Slesvigske holder stadig sammen med årlige træf, og Slesvigske Fodregiment har besluttet at benævne det ikke aktive personel som III. Bataljon. Det er store støvler at skulle udfylde.

Scroll to Top