Genforening 2020

 

100-året for Danmarks Genforening

Hvorledes markeres Genforeningsåret?

 

Af Keller Nielsen

 

Genforeningen set i et historisk perspektiv 

Denne artikel tager udgangspunkt i det arbejde, som er blevet gennemført af Det Sønderjyske Præsidium med blandt andet syv borgmestre med henblik på at markere genforeningsåret over det ganske land. Et samlet overblik over aktiviteter og kalender kan findes på hjemmesiden genforeningen2020.dk samt i en udgivet programbog.

Først lidt om historien: Da Valdemar Sejr i 1232 udskilte en række grænseområder som hertugdømmer til sine ægte og uægte sønner, lagde han kimen til næsten 700 års yderst kompliceret historie i Sønderjylland/Slesvig i spændingsfeltet mellem dansk, tysk og selvstændig eksistens. Kompleksiteten kommer til udtryk i den berømte anekdote om, hvorledes den britiske premierminister, Lord Palmerston, omkring 1864 fremlagde sagen over for dronning Victoria: ”Der er kun tre mennesker, som forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er prins Albert, men han er død. Den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.”

Kulturministeren skriver om Genforeningen blandt andet, at Danmark i 1920 blev den stat, vi tager for givet i dag. En langvarig konflikt mellem dansk og tysk fik en fredelig løsning, fulgt af vel fungerende ordninger for begge mindretal. Vores grænseland er i dag et europæisk forbillede, hvor flertal og mindretal bor sammen i fred og fordragelighed. I historisk perspektiv er det lykkeligt, at vi i 2020 både kan markere 100-året for Genforeningen og et dansk-tysk kulturelt venskabsår, hvor grænselandet er med til at styrke vort gode naboskab med Tyskland.

Spredt ud over hele landet viser de mange genforeningssten, hvor bred forankring sagen havde, og Genforeningen har præget vores kultur mere, end vi ofte er bevidste om. Der er derfor mange grunde til at markere 100-året i hele landet. Det er en lærerig historie – men kendskabet til den har været vigende, særligt uden for Sønderjylland.

Markeringen af 100-året for Genforeningen fokuserer på forløbet fra de slesvigske krige frem mod Genforeningen i 1920 og grænsedragningens umiddelbare konsekvenser i de efterfølgende årtier. En langvarig national konflikt om det slesvigske område havde fået sin afklaring, og med indlemmelsen af Sønderjylland blev Danmark ikke kun geografisk større, men samtidigt fuldbyrdet som klassisk nationalstat, ganske vist med mindretal på hver side af grænsen.

Den kulturelle kappestrid havde sat varige aftryk på dansk kunst, litteratur og musik, og påskekrisens indenrigspolitiske drama om grænsens rette forløb blev afgørende for parlamentets moderne selvforståelse i det danske monarki. Glæden over det genvundne Sønderjylland viste sin stærke folkelige forankring i de mange hundrede genforeningssten, der blev rejst i alle hjørner af Danmark, med en efterfølgende bred støtte til den nødvendige, men krævende genopbygning af Sønderjylland i de følgende årtier. Den daværende statsministers selvforpligtelse over for de danske syd for grænsen (”De skal ikke blive glemt”) har vist sig levedygtig frem til i dag, hvor Folketingets Sydslesvigudvalg fortsat varetager støtten til det danske mindretal i Sydslesvig. De efterfølgende mindretalsordninger fra 1955 har bidraget både til de fredelige forhold i grænselandet og til det tætte partnerskab, som Danmark og Tyskland har både på det grænsenære, det europæiske og det globale plan. Afklaringen af grænsespørgsmålet var således en afgørende forudsætning for hele Danmarks stilling, identitet og udvikling.

Hendes Majestæt Dronningen har udtalt: ”Jeg ser meget frem til 100-året for Genforeningen. For mig er det allervigtigste, at det bliver en fejring, som ikke kun drejer sig om Sønderjylland, men en fejring, som hele Danmark tager del i. Sådan var det netop i 1920, og det ser man bl.a. ved, at der blev rejst genforeningssten overalt i Danmark”. Hun udtalte endvidere, at hun simpelthen havde tudbrølet, da hun havde læst, hvad hendes farfar, Kong Christian 10., havde skrevet i sin dagbog for at takke Gud ved udsigten til, at Slesvig kunne blive en del af det danske rige: ”Han lader os i Ydmyghed og med Tak modtage dem, når Genforeningens Time slaar”.

Markeringerne for genforeningsåret blev skudt i gang den 10. januar, som var datoen for Versaillestraktatens ikrafttræden, med bl.a. en Gallaforestilling i Det Kgl. Teater i overværelse af H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte samt inviterede gæster fra hele landet.

Højdepunktet i de mange markeringer, der kommer til at foregå over det ganske land, er naturligvis aktiviteterne i dagene 9. til 12. juli, hvor Dronningen bl.a. følger i sin farfars spor den 10. juli med passage af den gamle grænse ved Christiansfeld, markering i Haderslev i Damparken med en fortolkning af Shakespeares ”Romeo og Julie” samt besøg på Folkehjem i Aabenraa med bl.a. indvielse af den nyetablerede genforeningspark. Den 11. juli er den store folkefest på Dybbøl Banke, hvor der i 1920 forsamledes omkring 100.000 mennesker. Der er også i år lagt op til en stor folkefest, som begynder i Sønderborg om formiddagen, bygger op til de officielle taler på Dybbøl om eftermiddagen og afsluttes med populære bands. Underholdningen omfatter endvidere bl.a. DGI Verdensholdet og Sønderjyllands Symfoniorkester. Dronningens sønderjyske rundrejse afsluttes den 12. juli med besøg i Tønder og festgudstjeneste i Ribe Domkirke.

Til slut vil jeg igen nævne, at alle aktiviteter og datoer kan findes på hjemmesiden genforeningen2020.dk. På gensyn til en række spændende aktiviteter i 2020.