Forsvarsforlig 2018-2023

 

Forsvarsforliget 2018-2023
Hvor fører det os hen?

I skrivende stund er der ikke indgået noget nyt forsvarsforlig, men når dette indlæg læses, forventes forliget at være indgået.
Regeringen præsenterede sit udspil til et seksårigt forlig den 11. oktober. Af oplægget fremgår, at der ikke skal lukkes etablissementer (kaserner) og heller ikke musikkorps. Vi kan som soldaterforening og med rødder i det sønderjyske således glæde os over, at vores hjem, Haderslev Kaserne, formentligt består, og at vi fortsat kan blive beriget af den fantastiske musik fra Slesvigske Musikkorps. Selv om den såkaldte budgetanalyse pegede på lukning af Haderslev Kaserne og et af de tre militære musikkorps i hæren, nåede lige netop de dele af analysens anbefalinger ikke med i regeringsoplægget, som ellers i stort følger budgetanalysens anbefalinger.
Hvad er det så for et forsvar, der lægges op til?
Oplægget forekommer meget ambitiøst i forhold til den forventede økonomi, idet Hæren skal kunne bemande, udruste og udsende en brigade, som skal kunne operere selvstændigt uden for landets grænser. Og det er vel og mærke en brigade med alle de kapaciteter, vi kender fra den kolde krig med kampvogne, luftværn, panserværn, artilleri, ingeniørkapaciteter, føringsstøtte og logistik såvel taktisk (internt) i brigaden som operativ og strategisk logistik med tilhørende luft- og søtransportkapacitet. Der er ikke beskrevet detaljer om bemandingen, andet end at brigaden skal bestå af godt 4.000 mand, og at der tilstræbes en mobiliserbar hær på ca. 20.000 mand samt en supplementsstyrke på ca. 4.000 mand fra reserven. Den detaljerede fordeling af stående styrke, værnepligtige, hjemmeværn og reserve må vi således vente på. Der udestår ikke kun en voldsom udfordring med at bemande brigaden, men også med at tilvejebringe og implementere det store omfang af nyt materiel, hvoraf dele heraf omfatter kapaciteter, som vi ikke længere har i dansk forsvar, og dermed er der også meget begrænset ekspertise vedrørende materiellet og dets anvendelse.
Hæren tilstræbes organiseret i en én-strenget struktur organiseret efter de to brigader, idet regimenter og nuværende tjenestegrenscentre underlægges disse. Dette er delvist forsøgt tidligere – idet man gav den operative struktur det samlede ansvar for Hærens enheder – og desværre med begrænset succes. Vi må se, hvordan det lander denne gang.
For Søværnets vedkommende er der fokus på missilforsvar og ubådsforsvar, idet Søværnet også har begrænsninger, når det gælder mindre overfladeenheder til anvendelse i Østersøen og de danske stræder. Disse sidstnævnte forhold er ikke beskrevet i regeringsoplægget.
For Flyvevåbnets vedkommende er der allerede taget beslutning om anskaffelse af et nyt kampfly, idet finansiering af anskaffelsen er søgt inddækket via budgetanalysens anbefalinger. Vi har alle kunnet følge med i debatten vedrørende den økonomiske usikkerhed om projektet, som risikerer også at bringe implementering af forliget i fare.
Ud over de her nævnte områder søger regeringen også at styrke Danmarks specialoperationsstyrkekapacitet, at etablere nye kapaciteter med henblik på imødegåelse af cybertruslen og at styrke Forsvarets Efterretningstjeneste for at nævne nogle af de store tiltag.
Der skal ikke megen hovedregning til at erkende, at der er adskillige risikomomenter i dette oplæg, idet den største risiko vurderes at være relateret til økonomi. Man skal huske på, at det forsvar, som skal have et ”substantielt løft”, er et nødlidende forsvar, som har lang vej til at kunne leve op til ambitionerne i oplægget. Så alene tilvejebringelsen af personel og materiel og integration heraf er betydelige udfordringer.
Da forliget forventes at være et såkaldt rammeforlig uden detaljeret beskrivelse af myndigheder, kapaciteter og garnisonering, må en afklaring af disse forhold afvente Forsvarets plan for implementering af forliget. Det er således ikke umiddelbart muligt at beskrive konsekvenserne for Haderslev Kaserne. Oplægget beskriver, at Danske Division sammenlægges
med Hærstaben i Karup, men om der bliver tale om fysisk sammenlægning, eller om divisionen vil kunne løse sin opgave fra Haderslev, er ikke nævnt. Der har i flere omgange været gjort forsøg fra Hærens side på at flytte 1. Brigade til Holstebro. Da brigaden skal ”have kommandoen” over den vestlige hær, er den fysiske placering af brigadens hovedkvarter måske mindre væsentlig, blot det ligger inden for den vestlige geografi. Imod flytning af såvel division som brigade taler også de økonomiske udgifter, som vil være forbundet med en flytning. Hvis der flyttes noget fra Haderslev, skal der tilføres noget i stedet. Det har været nævnt, at der til den nye brigade skal opstilles et selvstændigt brigadestabskompagni. Imidlertid vides ikke, hvilken af de to nuværende brigader der kommer til at danne ramme om den indsatsparate brigade, og dermed vides ikke, hvor et sådant kompagni skal placeres. Det må også forventes, at der til opstilling af Telegrafregimentets enheder i fremtiden vil være behov for flere værnepligtige, ligesom der til bemanding af Hærens enheder i øvrigt vil være behov for flere værnepligtige, herunder infanterisoldater. Der er allerede i Haderslev etableret tidssvarende og NATO finansierede faciliteter til NATO-enheden Deployable Communications Module (DCM) Kompagniet.
Der er således adskillige muligheder for udnyttelse af Haderslev Kaserne i den nye hær. Imidlertid kommer der næppe en afklaring af disses udfald, før Forsvaret spiller ud med sin plan for implementering af forliget.
Jeg ser frem til nogle spændende måneder, indtil vi får denne afklaring.


”Fordi noget er værd at kæmpe for”

 

Med kammeratlig hilsen
Keller