Hjem > DSI Dybbøi Mølle 100 år > Familierne på Dybbøl Mølle

Familierne på Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle blev bygget i 1744 som træmølle, og den blev drevet som erhverv frem til 1984. Møllen brændte omkring år 1800 og igen i 1935. Møllen blev bombet både i første og anden slesvigske krig i 1849 og 1864.

En helt ny udstilling om familierne på møllen blev ved markeringen åbnet af Bertel Haarder.

- Dybbøl Mølle er ikke kun et vigtigt symbol. Den har også været en virksomhed for familier. Hvordan var det at bo sådan et sted? Det sætter den nye udstilling fokus på, sagde historiker Ditte Kock, der har stået for udstillingen.

Dybbøl Mølle er omfattet af politikernes sommerpakke, og der var derfor frem til den 9. august halv pris på entreen til møllen. Det kostede derfor mellem 12,5 og 25 kroner at komme ind og se Danmarks nationalsymbol og den nye udstilling.

 

Om Dybbøl Mølle

Dybbøl hører til de vigtigste erindringssteder i Danmark. Dybbøl Banke var stedet for en række kampe under Første Slesvigske Krig og for det afgørende danske nederlag 18. april 1864, men Dybbøl blev også stedet, hvor den mest officielle markering af Genforeningen i 1920 fandt sted, så skyggen fra 1864 i en vis forstand lettede. Siden har stedet spillet en central rolle for officielle markeringer af jubilæer for både 1864 og 1920.

Ikke længe efter 1864 blev Dybbøl Mølle det ikoniske udtryk for alt det, Dybbøl står for, set med danske øjne. Møllen, der var ødelagt under begge krige, og begge gange genrejst, blev et symbol både for dansk militær forsvarsvilje og for sønderjydernes civile ukuelighed. Herfra er symbolikken vokset, så Dybbøl Mølle er blevet et kernesymbol på Danmark. Det sidste udtrykkes måske tydeligst af to sange. I Helge Rodes fædrelandssang ”Som en rejselysten flåde”, der indgik i dramaet ”Moderen” som officiel markering af Genforeningen, hedder det: ”Eget brød til egen dug, Danmarks hvede, Danmarks rug, Dybbøl Mølle maler.” I John Mogensens ”Der er noget galt i Danmark” er den umiddelbare fortsættelse af den markante indledning derimod linjen: ”Dybbøl Mølle maler helt ad helved til”! I begge disse verslinjer er Dybbøl Mølle et symbol på hele Danmark og dets måde at fungere på: frit og fremgangsrigt i den ene fortolkning, skævt og asocialt i den anden. For begge digtere var dette symbol så stærkt, at det kunne sammenfatte en hel nation. Der er utallige andre eksempler på brugen af Dybbøl Mølle som symbol.

Dybbøl Mølle har historisk klaret sig selv gennem mølledrift og private donationer. Da møllen i dag kun genererer beskedne indtægter gennem entrebetaling fra besøgende gæster samt et årligt tilskud fra Sønderborg Kommune, har det ikke været muligt at holde møllen i en stand, som det må forventes af et af Danmarks fineste nationale symboler. Det er derfor særdeles glædeligt, at det er lykkedes for første gang i møllens historie at modtage statslige midler gennem optagelse på Finansloven for 2019, hvilket har muliggjort en renovering af møllen. Dette løser imidlertid ikke møllens kroniske problem: at sikre en ordentlig vedligeholdelse af møllen. Det er derfor et udtalt ønske, at Dybbøl Mølle optages årligt på Finansloven med et beløb, der kan bidrage til at sikre, at møllen ikke henfalder og i fremtiden skal igennem større samlede renoveringer, der vil være økonomisk ganske uoverkommelige for Dybbøl Mølle.