Præsidenten har ordet        

 

Forsvarsforliget 2018-2022

Hvad betyder det for os?

Af Keller Nielsen


Det nuværende forsvarsforlig udløber den 31. december 2017. I løbet af efteråret skal et nyt forsvarsforlig forhandles på plads. Forliget vil gælde fra 2018 og anviser mål og sætter de økonomiske rammer for Forsvaret frem til udgangen af 2022.
I forbindelse med det kommende forsvarsforlig er der formentlig flere penge på vej til Forsvaret. Det skyldes blandt andet, at Danmark ligesom de øvrige NATO-lande har lovet, at man inden for ti år vil øge sine forsvarsudgifter.
Det er især USA, som har krævet, at NATO-landene skal lave en plan for, hvordan landene øger deres forsvarsbudgetter, således at medlemslandende bruger de penge på Forsvaret, som er aftalt; et krav, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder ”rimeligt”. Ifølge ham skal Danmark desuden bruge flere penge på Forsvaret for bedre at kunne forsvare sig mod Rusland.
Blandt flere danske politikere er der også et ønske om et dansk missilforsvar mod russiske missiler. Ligesom der også er blevet peget på, at Danmark har brug for bedre systemer til at opdage ubåde i Østersøen. Forsvaret er desuden i gang med at investere i 27 nye F-35 kampfly, og det er kendt, at cyber området vil kræve flere ressourcer.
Så selv om der formentlig er flere penge på vej til Forsvaret, skal der prioriteres. Og det er altså noget af det, politikerne på Christiansborg skal forhandle sig frem til de kommende måneder. Og noget tyder på, at der i forbindelse med forsvarsforliget fra 2018 kan ske store forandringer i Forsvaret, både hvad angår struktur og størrelse. Claus Hjort Frederiksen har til Berlingske således udtalt, at ”det er hele spektret, der bliver set på”.
For hærens vedkommende er der en række områder, som er blevet nedprioriteret efter murens fald i 1989, den såkaldte ”fredsdividende”, og hæren er gradvist blevet tilpasset og beskåret for at kunne leve op til kravene til de internationale fredsstøttende operationer, herunder især i Irak og Afghanistan. Denne prioritering har medført, at vi i dag står uden en hær i traditionel forstand, idet en række kapaciteter er fjernet eller reduceret til symbolske størrelser. Det gælder især luftværn, artilleri og kampvogne samt ingeniørkapaciteter, som ikke relaterer sig til konstruktionstjeneste. Desuden har hæren en størrelse, som gør den komplet uegnet til nationalt eller allianceforsvar i den oprindelige betydning. Dette har også medført, at hærens størrelse, især antal kampbataljoner, og værnepligten bliver store temaer i de kommende forhandlinger.
Folketinget og dansk forsvar står således over for en ganske betragtelig udfordring med henblik på at udvikle Forsvaret til nutidens virkelighed med ustabile regimer og ledere over store dele af verden. Og finansieringen af nye prioriteter skal i nogen udstrækning inddækkes gennem såkaldt ”effektivisering” af et forsvar, som jeg betragter som et ”symbolforsvar” efter årtiers ”effektivisering”, herunder en besparelse på 2,7 mia. kr. i indeværende forlig.
Hvordan skal denne manøvre så lykkes?
Jeg fornemmer, at en stor del af Forsvarets chefer har et ønske om at konsolidere den eksisterende struktur med henblik på at kunne opbygge og integrere nye kapaciteter og fokusområder. Medmindre der kommer en betragtelig stigning i forsvarsbudgettet, ser opgaven imidlertid nærmest umulig ud, da de fleste penge allerede fornemmes øremærket til bl.a. et nyt kampfly.
Det eneste, offentligheden på nuværende tidspunkt ved om forberedelserne til et nyt forlig, er
det lækkede notat på OLFI-hjemmesiden, som nævner, at Haderslev Kaserne og formentligt
Slesvigske Musikkorps (SMUK) skal lukke. Dette er desværre en situation, som sønderjyderne
har stået i et antal gange, faktisk siden 1962, da Slesvigske Fodregiment mistede sin såkaldte
dækningsbataljon. Skal vi tage disse oplysninger alvorligt? Ja, der er ingen grund til at betvivle,
at dette er et muligt scenarie, hvilket blev bekræftet af Forsvarschefens meddelelse til
Forsvarets ansatte, som søgte at nedtone notatet uden på nogen måde at adressere indholdet.
Jeg forstår de udfordringer, som hærens chefer har med at bemande strukturen, og det gælder
ikke kun i Sønderjylland, hvilket naturligt fører til en konklusion om at samle og koncentrere
enheder og stabe.
Forsvaret er imidlertid en så vigtig samfundsfunktion og præget af mange samfundshensyn, at
det ikke kan overlades til Forsvarets ledelse alene at fastsætte struktur og placering af
Forsvarets enheder og kapaciteter. Dette gælder ikke mindst i en landsdel, som har mistet
næsten alle sine garnisoner (Haderslev er den sidste hærgarnison), og som nyder den største
opbakning til forsvaret. En landsdel, som har måttet kæmpe for danskheden.
Haderslev Kaserne udgør en god og effektiv ramme om virket for enheder og stabe i
garnisonen, som i fremtidens hær alle vurderes at have en lignende funktion som i dag. Såfremt
man beslutter at flytte disse enheder og stabe, skaber det et betragteligt økonomisk behov.
Tidligere flytninger har dokumenteret en udgift på omkring 1 mio. kr. pr. ansat. Og dette beløb
vil i dag være steget betragteligt. Økonomisk er der således ingen tvivl om, at en fastholdelse af
enhederne i Haderslev er at foretrække. Hertil kommer, at faciliteter til NATO-enheden DCMkompagniet
er under opførelse med en NATO finansieret pris i nærheden af 50 mio. kr.
Haderslev Kaserne udgjorde i mange år en fantastisk ramme om uddannelse af en
værnepligtsbataljon med op til 600 værnepligtige. Denne kapacitet er stadig til stede i
garnisonen, idet alle faciliteter er bevaret, inkl. skydebane og øvelsesplads.
Til SMUK donerede A.P. Møller Fonden et flot musikhus, som giver enestående og tidssvarende
rammer for SMUK. Der er naturligvis en sammenhæng mellem Haderslev Kasernes fremtid og
SMUK, hvilket er et vigtigt budskab til vore politikere.
Selv om vi har modtaget mange forsikringer vedrørende både Haderslev Kaserne og SMUK, må
vi ikke tage noget for givet. Forsvarsforligsforhandlingerne er endnu ikke gået i gang, og vi må
alle følge forløbet tæt. Husk; vi levet i et demokratisk land med ytringsfrihed og åbenhed om
politiske processer. Det står således enhver frit for at bidrage til debatten, således at vore
politikere i sidste ende træffer beslutningen på et oplyst grundlag.
”Fordi noget er værd at kæmpe for”