DYBBØL

tt

Markering af Dybbøldagen den 18. april 2022

Af Keller Nielsen

18. april mindehøjtidelighed

Endelig kunne vi i år gennemføre mindehøjtideligheden for de faldne soldater i slaget på Dybbøl Banke i 1864 uden coronarestriktioner.

Ceremonien blev traditionen tro indledt med flaghejsning ved Dybbøl Mølle kl. 8.00 med efterfølgende tale af Keller Nielsen som repræsentant for Danske Soldaterforeningers Landsraad.

Det var soldaterforeningerne, som i 1920 købte Dybbøl Mølle og rejste flagstangen og dermed grundlagde og gennemførte traditionen med flaghejsning på Dybbøldagen i mange år.

Efter flaghejsningen var der indvielse af fire nye kanonlavetter – påmonteret de gamle kanonrør – med tale af formanden for Dybbøl Mølle, Jens Peter Rasmussen. Kanonerne har stået ved Dannevirke, været affyret i slaget ved Isted Hede, og de har forgæves sendt en regn af kugler ned over fjenden fra skanserne ved Dybbøl Banke. Efter fem-seks års fravær på grund af råd i lavetterne knejser de igen ved den store flagstang mellem Kongeskansen og Dybbøl Mølle, hvor de peger i retning mod fjenden, hvis han ellers skulle finde på at angribe Dybbøl Banke fra vest. Og er de nu klar til mere fredelige formål som fotosessions og børns klatren.

Selve mindehøjtideligheden begyndte kl. 10.00 med en kort velkomst ved oberstløjtnant Claus Klaris, distriktschef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.

Herefter var det oberst Peter Fausing, chef for Landdelsregion Vest, der holdt tale foran krigergravene ved Kongeskansen. Han fokuserede på, hvad krigen i 1864 kom til at betyde for de efterfølgende generationers arbejde for forsoning og samhørighed:

– At vi kan stå her i frihed. At vi kan stå her med retten til selv at bestemme. Det er naturlige grundpiller, som mange indtil den 24. februar måske nærmest tog for givet. Men det ændrede sig. Nu er der krig i Europa – noget som vi danske og tyske soldater gennem hele vores tjeneste i Nato-fællesskabet har søgt at forebygge nogensinde skulle ramme vore lande, sagde Peter Fausing.

Dybbøldagen er dagen, hvor mange sønderjyder mindes stormen på Dybbøl Banke den 18. april 1864, da bombardementet begyndte kl. 4 om morgenen. I løbet af seks timer regnede knap 8000 granater ned over 5.000 danske soldater i skanserne, hvorefter 10.000 preussiske soldater indtog skanserne.

Fjendens tab var 1201 døde og sårede; Danmarks tab er mere usikkert, men man mener, at 1669 soldater enten lå døde eller sårede tilbage. Danmark mistede en tredjedel af sit areal ved den efterfølgende nye grænsedragning. Først i 1920 vandt demokratiet og genforenede Sønderjylland med resten af landet.

Under mindehøjtideligheden blev der lagt kranse ved de danske og tyske krigergrave, i alt fem fællesgrave. Der var blandt andet krans fra Hæren, borgmester Erik Lauritzen fra kommunen, Danske Soldaterforeningers Landsraad og en buket fra historiecenteret og Dybbøl Mølle ved Jens Peter Rasmussen, ligesom de tyske deltagere med blandt andet chefen for Landeskommando Schleswig-Holstein, oberst Axel Schneider, lagde krans.

Det var igen en stor oplevelse at se de mange faner, som deltog i arrangementet. En stor tak til de mange foreninger og fanebærere, som gjorde denne dag mindeværdig.

Tale ved flaghejsningen ved Dybbøl Mølles flagbastion ved Keller Nielsen, næstformand for Dybbøl Mølle

God morgen til alle, og tak for jeres deltagelse i flaghejsningen ved Dybbøl Mølle på denne smukke 18. april morgen.

Siden sidste år er det Danske Soldaterforeningers Landsraad, som har ansvar for flaghejsningen her ved den minderige flagbastion ved det nationale symbol Dybbøl Mølle.

Jens Peter Rasmussen og jeg er af Danske Soldaterforeningers Landsraad udpeget til at indgå i bestyrelsen for Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle, og derfor er det i dag mig, som byder velkommen til flaghejsningen på dagen, hvor vi markerer, at det er 158 år siden det skæbnesvangre slag mod de prøjsiske styrker her på Dybbøl Banke.

Når det er soldaterforeningerne, som igen har fået ansvar for flaghejsningen på Dybbøldagen, skyldes det, at det jo var soldaterforeningerne, som i 1920 overdrog Dybbøl Mølle til den selvejende institution, og som den 20. juni 1920 rejste flagmasten og indrettede flagbastionen i anledning af Genforeningen. Dette er fastholdt som tekst på den ene bautasten, hvor der står:

Danske soldaterforeninger rejste dette minde til ære for dem, der stred for vort fædreland.

Og på den næste, hvor der står:

Rejst ved Genforeningen i Kong Christian Xs 9. regeringsår 1920.

På den tredje står det sidste vers fra sangen ”Jeg elsker de grønne lunde”:

Men end er der sang i skoven, højt bølger det røde flag. End er der en gud foroven, der råder for Danmarks sag.

Teksten er skrevet af Johannes Helms i 1873, og linjerne afspejler det håb, at Gud vil hjælpe til med, at Sønderjylland må genforenes med Danmark.

Efter den russiske revolution i 1917, hvor den røde fane blev kendt som kommunismens og socialismens symbol, sang man ofte – i stedet for ”det røde flag” – ”det danske flag”.

Der blev givet særlig tilladelse til flagning med splitflag, og dansk-amerikanerne i Chicago skænkede et stort Dannebrog, der gik til vejrs d. 11. juli 1920 i anledning af den store festligholdelse af Genforeningen på Dybbøl Banke med deltagelse af kong Christian X og hele den kongelige familie.

Hvis vejret tillader, flages på dage som i dag med det store flag på over 100 m2. Det kræver således sin mand eller flere at hejse flaget.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Historiecentrets personale, der i hverdagen hejser og nedtager flaget, og Dybbøl Bankes Flaglaug, som gør det i weekenden og på flagdage.

Og desuden vil jeg gerne takke Danmarks-Samfundet, som skænker flagene til flagstangen her på Dybbøl Banke.

Scroll til toppen