Bjerningdagen blev i går fejret med 13 kilometer march og mindehøjtidelighed. Denne side skriver ikke ofte om ceremonielle begivenheder, men her gør vi en undtagelse. Ved Bjerningdagen mindes vi nemlig en af vore egne faldne. XIII bataljon var i 1848 en del af en forpost i Haderslev, som skulle gå tilbage mod Kolding. Der udviklede sig en træfning omkring Bjerning kirke, hvor bataljonens 1. og 4. dækkede tilbagegangen. Menig Mads Christian Olsen hang under et stillingsskifte fast i et levende hegn og blev dræbt af fjendens kugler. Fjendens soldater nødbegravede ham, og to måneder senere blev han af sognets beboere begravet på Bjerning kirkegård. Hans sabel opbevaredes på sognefogedgården, og siden 1934 har XIII Bataljon, dets efterfølgere, soldaterforeninger og områdets beboere årligt den 30. juni afholdt en mindehøjtidelighed ved hans grav. Mads Christian Olsen er aldrig glemt, aldrig alene.