For 70 år siden: Glemmer du, så husker vi …
300 km march fra Skibsbylejren 1952
Af Keller Nielsen
Arthur Ernst, landmandssøn fra Løjt, og Helge Moosmann deltog begge i Slesvigske Fodregiments 314 km lange march fra Skibsbylejren ved Hjørring til Haderslev Kaserne. Kompagniet var under ledelse af kaptajn von Holck.
Arthur og Helge var begge værnepligtige i 1952 og blev sendt til Skibsbylejren for at gøre vagttjeneste ved hærens ammunitionsdepot. Imellem perioder med vagttjeneste var der også tid til marchture rundt i området, bl.a. til skydebanerne ved Skallerup Klit – 15 km ud og hjem.
Ikke for ingenting var Arthur Ernst og hans soldaterkammerat, Helge Moosmann, altså kommet til Slesvigske Fodregiment. De boede i træbarakker i lejren, og da vagttjenesten var ved at være til ende i december, foreslog en munter sjæl, at man da kunne gå hjem. Det skulle vedkommende nok ikke have sagt, for kaptajn von Holck gik straks i gang med forberedelserne, og den 2. december 1952 stod regimentets 135 soldater klar til afgang til en godt 300 km march mod Haderslev.
”Vi havde 14 dage til at nå til Haderslev, og de sidste fire dage skulle vi udelukkende leve af vores feltrationer. Et køkkenhold kørte i forvejen og etablerede overnatning på udvalgte steder på ruten. Her sov vi 25 mand sammen i hvert telt – befalingsmænd og menige sammen – i nogle svenske telte, der havde en brændeovn midt i teltet”, husker Arthur Ernst. Som man kan tænke sig, blev det til en oplevelse for livet for de 135 soldater, der på denne tur kom tættere på hinanden, end livet på kasernen normalt tillod. Marchen blev på behørig vis dækket af pressen, efterhånden som regimentet kom ned gennem de jyske byer, og bortset fra nogle enkelte tilfælde af sygdom nåede alle soldater frem til Haderslev.
En lejlighed der sjældent byder sig
Silkeborg Avis skrev i 1952: Kompagniet har etableret lejr i Sønderskoven nord for Almindsø. Lejren, der er etableret af en motoriseret fortrop, ligger godt gemt
Der var liv og humør overalt i lejren, og der var ikke tale om, at soldaterne dødtrætte smed sig på halmen efter den lange march. Efter badet på søbadeanstalten og en god portion sødsuppe og mellem træerne, og det var kun et lille lejrbål, der ledte avisens medarbejder derhen.medisterpølse var de vel oplagte igen. Det er jo sjældent, at soldater i fredstid begiver sig ud på sådan en tur, men von Holck gav forklaringen:
”På en måde kunne man jo godt starte sådan en march hjemme fra kasernen, men den kan normalt kun komme til at vare i tre dage, fordi kompagniet skal deltage i vagttjeneste og meget mere. Da vi skulle hjem fra Skibsbylejren, var det første gang i lange tider, jeg så mit kompagni, og derfor syntes jeg, at det var en god lejlighed til at få en rigtig marchøvelse ud af det, og så blev det til, at vi skulle gå hjem. Samtidigt får soldaterne en god træning i at klare sig under feltmæssige forhold. Vi har øvelser hver dag, og vi lærer en masse. Endelig får soldaterne set en stor del af landet. De fleste af dem er landboere, som jo ikke i det civile liv rejser rundt og ser landskabet.”
Kaptajnen er en flink fyr
”Er det ikke bare en stroppetur, kaptajnen vi have jer ud på?”