Hjem > Genforeningen 2020

Genforeningen 2020

Genforeningen 2020

H.M. Dronningen besøger Sønderjylland den 13. juni

 

Når denne artikel læses, vil arrangementerne den 13. juni være gennemført. Her opridses kort det overordnede program for dagen.

Jubilæumsåret kulminerer, når H.M. Dronningen den 13. juni følger i fodsporene på Kong Christian 10. og besøger Sønderjylland som det højtidelige højdepunkt i markeringen.

 

Den gamle grænse. Besøg på højdepunkter fra kongens rute
10. juli 1920 red Christian 10. over den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding. Små 101 år efter markeres de mest kendte højdepunkter fra kongens rute. Ved Frederikshøj passeres om formiddagen den gamle grænse gennem en splinterny portal, og senere på formiddagen inviterer Domkirken i Haderslev til festgudstjeneste kl. 10. Kl. 10.30 fortsætter Dronningen via en æresport videre mod syd, og vejen lægges midt på dagen forbi den nye genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa.

 

Ceremoni på Dybbøl Banke og genforeningsfest i Sønderborg
Folkefesten på Dybbøl i 1920 blev den største og mest centrale markering under Christian 10.’s rundtur i Sønderjylland. Også i 2021 er der gjort klar til en stor genforeningsfest i Sønderborg.

Efter en kort ceremoni i Kongeskansen på Dybbøl Banke først på eftermiddagen indbydes der sidst på eftermiddagen til show på Alsion med officielle taler og underholdning. Arrangementet i Kongeskansen er et lukket arrangement for særligt indbudte. Programmet i Sønderborg arrangeres i samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Region Syddanmark og staten.

DR sender et uddrag af showet på Alsion på genforeningsdagen 15. juni, ligesom både DR og TV2 følger programmet på dagen den 13. juni.

Der foregår en række lokale markeringer i Christiansfeld, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg mv. Yderligere information om arrangementer kan findes på hjemmesiden genforeningen2020.dk