Hjem > DSI Dybbøi Mølle 100 år > Tragiske minder

Tragiske minder

Også folketingspolitiker Bertel Haarder (V) var indbudt til 100-års-fejringen.

- Minderne her på Dybbøl Banke er dyre, tragiske og ydmygende. Her er nationalromantik og dystre minder. Vi skal ikke glemme de danske soldaterforeninger, der købte og oprettede Den Selvejende institution Dybbøl Mølle, sagde Bertel Haarder.

I mange år stod der også et andet symbol på Dybbøl Banke, Düppel Denkmal, som blev sat op af preusserne efter krigen 1864. Det 24 meter høje monument blev betragtet som et sejrsmonument, og det blev sprængt i stykker i 1945.

- Vi ville i dag have bevaret sådan et symbol. For det repræsenterer vores historie. Vi skal passe på vores historie og sikre, at folk lærer af den. Derfor ville så hæsligt et monument være blevet bevaret i dag, sagde Bertel Haarder.