Hjem > 18. april mindehøjtidelighed 2021

18. april mindehøjtidelighed 2021

Igen i år måtte mindehøjtideligheden for de faldne soldater i slaget på Dybbøl Banke i 1864 gennemføres med coronarestriktioner. Der var således kun ganske få fremmødte, idet selve arrangementet var begrænset til 10 deltagere.

 

Ceremonien blev traditionen tro indledt med flaghejsning ved Dybbøl Mølle kl. 8.00 søndag morgen med efterfølgende tale af Jens Peter Rasmussen, formand for Kontaktudvalget for De Militære Traditioner i Sønderborgområdet og formand for Dybbøl Mølle.

Det var soldaterforeningerne, som i 1920 købte Dybbøl Mølle og rejste flagstangen og dermed grundlagde og gennemførte traditionen med flaghejsning på Dybbøldagen i mange år.

Selve mindehøjtideligheden begyndte kl. 10.00 med en kort tale ved oberstløjtnant Claus Klaris, distriktschef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, hvorefter der blev lagt kranse fra Hæren, borgmester Erik Lauritzen fra kommunen og til sidst en buket fra historiecenteret og Dybbøl Mølle ved Jens Peter Rasmussen.

 

Claus Klaris holdt sin tale foran et kamera og de enkelte fremmødte, som på afstand fulgte arrangementet.

- Vi mindes i dag de faldne danskere i slaget på Dybbøl, sagde Claus Klaris og talte for fællesskabet som noget meget vigtigt. Et fællesskab, som bliver sat på prøve i krig og - som nu - under en coronapandemi.

 

Det var nærmest helvede på jord, de mange soldater oplevede både i tiden op til og under slaget den 18. april 1864. Bevæbnet med frygt og forældede forladegeværer.

I København ville forfængelige politikere ikke erkende en ulige kamp mod en overmagt. Ikke nok med at danskerne var i undertal med cirka 11.000 mand mod prøjsernes cirka 37.000 soldater, men man var også teknisk underlegen med forladegeværerne mod tyskernes bagladere og præcise riflede kanoner, der fra klokken 4 morgen til klokken 10 formiddag den 18. april sendte godt 8000 granater ned over soldaterne i de danske skanser.

 

Klokken 10 blev der en kort stund stille, så man kunne høre lærken synge, men kun indtil prøjserne sendte den første af tre bølger af soldater op af de nærliggende skyttegrave. Først 10.000, derefter endnu 10.000 og til sidst reserven på 17.000 mand til nærkamp i Skanse 1 til 6.

Blot fire timer efter var det hele slut, de danske tropper var slået og hovedstyrken bragt i sikkerhed på Als. Dagen efter var der våbenhvile. Men den 29. juni indtog prøjserne også Als ved en listemanøvre over Alssund.

Danmark mistede en tredjedel af sit areal ved den efterfølgende nye grænsedragning. Først i 1920 vandt demokratiet og genforenede Sønderjylland med resten af landet.

 

Tale ved flaghejsningen ved Dybbøl Mølles flagbastion ved Jens Peter Rasmussen, formand for Dybbøl Mølle

 

Det er fra i år Danske Soldaterforeningers Fællesråd, som har ansvaret for flaghejsningen her ved den minderige flagbastion ved det nationale symbol Dybbøl Mølle.

Pensioneret oberst Keller Nielsen og jeg er af Danske Soldaterforeningers Fællesråd udpeget til at indgå i bestyrelsen for Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle, og det er derfor, at det i dag er mig, som byder velkommen til flaghejsningen på dagen, hvor vi markerer, at det er 157 år siden det skæbnesvangre slag mod de prøjsiske styrker her på Dybbøl Banke.

På grund af de gældende coronarestriktioner kan jeg desværre kun sige velkommen til jer ti personer, som er inviteret til at deltage. Mange flere ville gerne have deltaget, og vi ser frem til, at vi næste år forhåbentligt igen kan byde velkommen til en større kreds.

Når det er Soldaterforeningerne, som igen har ansvaret for flaghejsningen på Dybbøldagen, så skyldes det, at det jo var Soldaterforeningerne, som den 20. juni 1920 rejste flagmasten og indrettede flagbastionen i anledning af Genforeningen. Dette er fastholdt som tekst på den ene bautasten, hvor der står:

 

Danske soldaterforeninger rejste dette minde til ære for dem der stred for vort fædreland.

 

Og på den næste:

Rejst ved genforeningen i Kong Christian d. X. 9. regeringsår 1920.

 

På den tredje står det sidste vers fra ”Jeg elsker de grønne lunde”:

Men end er der sang i skoven, højt bølger det røde flag. End er der en gud foroven, der råder for Danmarks sag.

 

Teksten er skrevet af Johannes Helms i 1873, og linjerne afspejler det håb, at Gud vil hjælpe til med, at Sønderjylland må genforenes med Danmark.

Efter den russiske revolution i 1917, hvor den røde fane blev kendt som kommunismens og socialismens symbol, sang man ofte – i stedet for ”det røde flag” – ”det danske flag”.

Der blev givet særlig tilladelse til flagning med splitflag, og dansk-amerikanerne i Chicago skænkede et stort Dannebrog, der gik til vejrs d. 11. juli 1920, da kong Christian d. 10., kørte forbi på vej til den store festligholdelse af genforeningen på Dybbøl Banke.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Historiecenterets personale, der i hverdagen hejser og nedtager flaget, og Dybbøl Bankes Flaglaug, som gør det i weekenden og på flagdage.

Desuden vil jeg gerne takke Danmarks-Samfundet, som skænker flagene til flagstangen her på Dybbøl Banke.